Holdledere KLIK HERLæs alt om tidligere sæsoner 2005/2006, 2007, 2008 & 2009Kampprogram 2010 KLIK HER
Stillingen 2010 KLIK HERTopscorer/Dagens spiller KLIK HERHoldene går under navnet ' Agnes'. Holdene er old boys hold, der har plads til alle over 30 år, der har lyst til at spille lidt fodbold for sjov. Vi spiller selvfølgelig for at vinde i kampene, men 3. halvleg er ligeså vigtig som kampene. Så er du sådan ca. mellem 30 og 40 år og har lyst til at spille på et underholdende niveau, så ring. Følg også med på Old Boys SBU 2 KLIK HER |
Til dagens kamp var der indløbet et par afbud fra vores normale ellers så træfsikre angreb, men vi havde heldigvis "lånt" et par yderst fornuftige erstatninger fra et af vores andre OB hold - så samlet set var holdet vel styrkemæssigt på vanligt niveau!
Vi starter kampen fornuftigt, har et godt overtag i, stort set alle spillets faser og kommer da også allerede fra start til nogle fornuftige chancer. Efter små 10 min lykkedes det så at få bolden i kassen, vi spiller den op i venstre side, hvor Klausen afdribler et par mand - spiller Wølle, der uselvisk spiller bolden videre til Bikse, der tilsyneladende havde set landskamp - han sparker i hvertfald på rent Kahlenberg vis bolden i nettet med indersiden! Foran 1- 0, begynder vi desværre at trække os lidt tilbage, vi får fortsat skabt chancer men Jernløse får mere spil. Midt i halvlegen får Wølle en gigant chance for at bringe os foran 2 - 0, men desværre misbruges chancen på det skammeligste. Efter et virkeligt flot opspil (referenten er lidt usikker på hvem der i virkeligheden har assisten, men flot er opspillet!) er Wølle pludselig alene med målmanden, med vanlig sikkerhed lopper Wølle bolden over den fremstormende målmand, MEN ak bolden rammer overlæggeren og slå ned i jorden på den forkerte side af stregen. så fortsat kun 1 - 0. På det efterfølgende angreb får Jernløse udlignet - på en klassisk dødbold. Jernløse får hjørnespark i vores venstre side, de lægger bolden flot ind over og desværre svigter vores markering lidt og en Jernløse spiller kan heade bolden i nettet til 1 - 1, hvilket også er stillingen efter første halvleg.
I pausen er der enighed om at vi skal presse spillet op, så skal chancerne nok komme!
Hele anden halvleg er et langt pres mod Jernløses mål, stortset i hele halvlegen er de 10 mand bag bolden og det er svært for os at få åbnet det noget kompakte forsvar. Vi får dog skabt 3 store chancer, som på en god dag nok havde givet mål, men idag ville bolden ikke rigtig over stregen! Så slutresultatet blev 1 - 1, et resultat, som set over hele kampe, Jernløse nok kunne være mest tilfreds med!
Der er en ny kamp på onsdag, som skal vindes hvis vi vil holde fast i toppen (og det skal vi jo....) Dagens spiller med hele 7 stemmer blev fuldt fortjent Lens (og 7 stemmer det koster jo som bekendt.....)
08.09.10 / FMO
Som det efterhånden har normalt her i efteråret kunne vi igen stort set møstrer stærkest opstilling - et enkelt afbud fra Olsen pga fødselsdag (...koster det ikke?...), gav lidt betænkelige miner specicielt hos angriberne som skulle undvære de knivskarbe indlæg!
Selvom det var bund mod top i denne kamp, var intensiteten inden kampen på plads, det var jo en intern kamp der ikke blot gælder point, men også den behagelige håneret!
Fra start havde vi rigtig godt fat i spillet, allerede efter 5 min - en perfekt dyb stikning fra Lens sendte referenten afsted i højre siden mod baglinien, da Hvalsø's 2 keeper kom styrten ud blev bolden spillet på tværs til en helt fri Theis, der let kunne trille bolden i mål til en 0 - 1 føring. Små 5 min senere kom kampens mest dramatiske situation, Wølle er fri i feltet, trækker mod højre og klar til at sparke bolde op i det fjerneste hjørne, men ak inden ham kommer så langt ligger 103 kg og roder rundt i græsset - dommeren dømmer korrekt straffe (set fra min position). Men tilsyneladende var ikke alle enige, først bliver bolden væk (Frank dog...) - hvilket giver gult kort, herefter fortæller en anden spiller (så desværre ikke hvem det var..) fra HIF2 sin mening om den kendelse, uheldigvis for ham bruges nogle uhensigtmæssige gloser hvilket dommeren takserer til rødt kort - og foresten Wølle scorer sikkert på straffesparket. 11 mod 9 herefter går det stærkt (faktisk så stærkt at ikke alt blev opfanget..) men i store træk, blev det 0 - 3 ved Tore efter Rønow (tror jeg) havde spillet ham helt fri ved hjælp af den ene opstander. 0 - 4 sørgede Rønow for, 0 - 5 og 0 - 6 var Theis. Til sidste sluttede Wølle første halvleg af med at score til pausestillingen 0 - 7. I pausen var der selvfølgelig ikke det store, alle var enige om at vi havde spillet en god halvleg og at vi nu bare skulle blive ved. Starten af 2 halvleg blev lidt forkrampet, HIF2 fik mere spil men trods det var vi fortsat spilstyrende og vi kom til mange chancer. Rønow scorede til både 0 - 8 og 0 - 9. I takt med at trætheden satte ind blev spillet lidt mere hårdt, og der var nogle rimelige hårde frispark. 7 min før tid blev Mehmet nedlagt i det kriminelle felt, igen straffe - som Bager sikkert omsatte til scoring 0 - 10. Umiddelbart efter opdagede dommeren en halskæde og så var vi en mindre (=gult kort til Mehmet). Umiddelbart før slutfløjtet kommer Rønow desværre uheldigt ind i en takling og vrider rundt på anklen, så han sluttede kampen med ispose... (vi håber du er klar til kamp onsdag!) En 10 måls sejr, set efter spil og chancer ikke et mål for lille, gennem hele kampen får vi skabt et utal af chancer og kunne nok have lavet en del flere mål (..Wølle tror du skylder en eller to..). Men alt i alt et godt rygstød inden næste uges opgør mod rækkens nummer 3. Kampens spiller blev Theis med hele 3 stemmer!
02.09.2010/FMO
Onsdag den 25.08.10 lagde vi græs til en topkamp idet vi tog imod rækkens nummer 1, St. Merløse og da vi inden kampen lå på 2 pladsen, 4 point efter med en kamp færre var det en ægte topkamp! Yderligere tabte vi den modsatte kamp i foråret så for os var det også revancetid!
Vi starter kampen noget nervørst, vores spil hænger ikke rigtig sammen, det virker som om alle gerne vil men der mangler lige det sidste. Allerede efter 7-8 minutter går det galt. St.Merløse har et indlæg fra højre side, som vi i flere omgange forsøger at få clearet men det lykkes ikke og tilsidst får St. Merløses angriber skovlet bolden i mål med lår, knæ og skinneben. Bagud 0 - 1 måtte vi arbejde ekstra hårdt for at komme tilbage i kampen. Heldigvis får efter 20 min udlignet på et mål, der mindede meget om det som St.Merløse lavede - bolden bliver spillet ind fra venstre (...tror det var fra Rønow) og på midte får Rød, Theis og en forsvarsspiller fra St. Merløse i fællesskab skrabet bolden over stregen til udligning. Umiddelbart inden udligning har Mehmet et rigtig godt ryk (...eller han løb lidt hurtigere en St Merløse spillerne..) og set fra referentens position så det ud som om han blev hægtet i det kriminelle felt - dommer tog da også fløjten til munden, men der kom ingen lyd. 10 min før pausen modtager St.Merløse deres første gule kort, igen bliver Mehmet hægtet, denne gang lige uden for feltet, og helt korrekt tildeles St.Merløse spilleren en advarsel. Desværre sparker vi langt over på det efterfølgende frispark. Mod slutningen af halvlegen modtager vi helt korrekt et gult kort da referenten kommer en postgang for sent i en glidende takling (..men det var tæt på...). Ved pausen var regnskabet helt lige, både med hensyn til mål og advarsler.
I pausen er alle enige om at vi står lidt bedre på banen iforhold til starten, men der mangler lige 5-10% energi i løbearbejdet og taklingerne. I hele 2. halvleg er vi spilstyrende fra start, og vi skaber den ene store chance efter den anden, men ind vil bolden ikke. Efter 10 min takles (..eller stemples) Mehmet hårdt midt på banen, St. Merløse spilleren for igen korrekt et gult kort, desværre for St.Merløse var det den samme som i første halvleg, så gule kort blev til rødt. Dette betyder at vi totalt overtager initiativet og spillet. Theis, Rønow og Wølle har alle chancer til at bringe os i front, men enten redder målmanden fremragende, vi sparker lige forbi eller også kikser vi den sidste boldberøring. 15 min før tid, bliver Morten Svigersøn nedlagt i et gennembrudsforsøg i højre side, efterfølgende bliver der snakket lige lovlig meget og kampen iøvrigt udemærket dommer mener at Morten skal ud og hvile sig lidt, og tildeler ham derfor et gult kort, dette er Morten absolut ikke enig i, og det vælger han at fortælle højlydt (... selvom han efter kampen siger at: "jeg talte bare med mig selv....") - direkte rødt, og så var det slut for idag! (på den negative side det koster desværre karantæne og på den positive boks). Så igen 10 mod 10, men kun i 5 min så får St. Merløse endnu et gult kort, vi brænder igen det efterfølgende frispark. 3 min før tid bliver kampen afgjort, Wølle modtager bolden med ryggen til på - en St. Merløse spiller "trykker" ham ned i feltet (-- utroligt for der skal alligevel noget fysik til at "trykke" 100 plus kg ned...). Dommer dømmer straffe, som Wølle stensikkert sparker i kassen til en fortjent føring på 2 - 1. I kampens døende minutter kaster St.Merløse at frem og får da også et par chancer men dem der er indenfor rammen, tager Lennert sig sten sikkert af. Kampen slutter med en fortjent 2- 1 sejr - som iøvrigt er den tiende i træk!
Næste kamp er en lokal - lokal kamp, da vi skal spille med Hvalsø 2 - en kamp hvor vi igen helst skal have yderligere 3 point på kontoen. Kampens spiller, blev helt fortjent Lennart med 6 stemmer (deværre selvom der var fintælling blev der ikke fundet flere stemmere...)!
29.08.19 / FMO
I forhold til sidste uges sejr over Stenlille var der kun en enkelt ændring på holdet idet der var afbud fra Bager som blev erstattet af Klaus Jyde - så endnu engang kunne vi mønstre stort set samme opstilling, hvilket har virkelig stor betydning i disse tætte kampe. Allerede efter 2 min kom vi foran 0 - 1, Olsen spiller en lang bold op i højre side af banen (en assist...??), en Jystrup spiller opsnapper afleveringen og han spiller bolden tilbage til målmanden, desværre (for ham!) får han givet den lidt rigeligt fart, hvilket betyder at målmanden skal løbe efter den men Theis overhaler den stakkelse målmand og triller bolden stille og roligt i mål (noget uvant for Theis). Efterfølgende har Wølle et knaldhårdt langskud på indersiden af stolpen (havde nok fortjent en bedre skæbne), Theis har en friløber som han på det skammeligste misbruger (eller var det bare en knaldhamrende god keeper...). Alt dette sker inden for de første 12-13 min, Jystrup har indtil nu ikke rigtig haft nogle chancer - herefter er det som om at føringen bliver en sovepude for os, vi trækker os i taklingerne, ligger lidt for langt fra modstanderne på midten og Jystrup overtager mere og mere af spillet. Efter små 30 min bliver vi reduceret til 10 mand da Jens-Chr nedlægger en Jystrup spiller uregelmenteret - umiddelbart herefter udligner Jystrup til 1 -1, fortjent nok efter spil og chancer.Dette er også stillingen ved pausen. I pausen er der enighed om at spillet absolut ikke er godt nok, vi skal ligge tættere på modspillerne og give os lidt mere i taklingerne. Posten laver et par taktiske udskiftninger så Rønow og Rød komme på banen fra 2. halvlegs start. 2 halvleg starter vi fornuftigt, der er lidt mere bid i taklingerne, markeringerne er noget bedre - men det er dog Jystrup der kommer til de først chance, som Lennart suverænt tager sig af. Efter 10 min, kommer sæsonens til dato flotteste mål, og igen er det Theis! Han modtager bolden i venstre side (referente har ikke noteret sig fra hvem, men det var ikke Olsen!), han tager er enkelt træk og fra kanten af feltet banker han bolden knald hårdt op i målhjørnet til en 1 - 2 føring til os - suverænt! Vi fortsætter det gode spil, og bliver mere og mere spil styrende. Olsen laver en perfekt pasning til Rønow, der ikke svigter, 1 - 3 til os. Efter denne scoring trækker vi os lidt længere tilbage på banen, og Jystrup får igen lidt mere spil. Resultatet udebliver da heller ikke - Jystrup spiller bolden op vi vores højre side hvor en af deres angribere fra en meget spids vinkel får sparket bolden i kassen - en flot mål! Umiddelbart efter denne scoring bliver Jystrup reduceret til 10 mand, og herefter er det somom de ikke længere har flere kræfter - vi overtager fuldstændigt spillet! 10 min før tid øger vi til 2 - 4, ved Morten Svigersøn der halvt med hovedet, bryst og ben får skubbet bolden over streger efter en "indøvet" frisparkskombination, hvor bolden sparkes ind i den foreste del af straffesparksfeltet, Wølle forlænger til bagerste stolpe hvor Svigersøn som kommer flyvende... Tilsidst bliver Jystrup reduceret yderligere og Rønow er endnu engang på pletten og øger til 2 - 5, der også bliver kampens slutresultat. Så Onsdag den 18-08-2010, blev en HISTORISK AFTEN for Agnes holdet: - Vi vinder over Jystrup på ude bane for første gang i ihvertfald 10 år
- Jens-Chr modtager sit første gule kort i Agnes regi
- Wølle spiller sin første hele kamp i 2010
På den efterfølgende ostetur, bliver Theis suverænt kåret til kampen spiller og dagens mand i skysovs med hele 7 stemmer (lige på kanten til en box, hvis det ikke er over...) Næste uge er det rigtig topkamp, hjemme mod St. Merløse kl 19:00 - her skal vi være klar så vi kan overtage førstepladsen i turneringen. 20/08/2010
Til efterårsturneringens første kamp var der heldigvis kun et enkelt afbud og vi kunne derfor næste stille med samme opstilling som i de foregående 7 kampe havde givet sejr. Udover at Stenlille inden kampen lå på 3 pladsen, er det også et af de hold som vi tabte til i den omvendte kamp i foråret - så det lå i luften at vi skulle have revance!
Vi startede kampen rigtig godt, stod fornuftigt på banen og fik da også tilspillet os nogle gode chancer! Olsen havde blandt andet en række rigtig gode forsøg (eller var det indlæg....) Men vigtigt var det at alle bød ind med masser af vilje, gejst og løbevillighed - så det var ikke meget Stenlille kom til i kampens start! Efter ca 15 min, får vi tilkæmpet os et frispark på kanten af feltet, et rigtig godt forsøg fra Theis, som målmanden kun halvklare, men desværre er vi ikke hurtige nok til at få riposten sparket i mål! Og så sker det der bare ikke må ské, offside fælden kikser, og pludselig er Stenlilles angriber helt fri foran mål, og han svigter ikke, sparker bolden resolut ind bag Lennart til en 0 - 1 førring til Stenlille. Meget ufortjent efter fordelingen af spil og chancer. Heldigvis fortsætter vi det gode spil - og resultatet udebliver da heller ikke. Morten får efter et par riposter kæmpet sig igennem i venstre side, på kanten af feltet spillet bolden over til Theis, der (som altid) banker til bolden der rammer en Stenlille forsvarsspiller og stryger i mål til en fortjent udligning (1 - 1). Umiddelbart før pausen bliver Mehmet nedlagt i feltet af Stenlilles målmand (klart straffe!). Dommer tager fløjten til munden men "glemmer" at fløjte eller også havde han bare ikke luft, efter det opskuede tempo, til at få den lille ært til at bevæge sig! Stillingen ved pausen var således 1 - 1. I anden halvleg forsætter vi det gode spil, der er fortsat god bevægelse men på enkelte begynder trætheden at melde sig (det har trods alt lige være sommerferie..). Efter et rigtig godt sammenspil mellem Theis og Rønow, bliver Rønow spillet fri foran Stenlilles mål, han svigter ikke, sparker sikkert bolden i kassen til en fortjent 2 - 1 føring. Herefter går vi noget ned i tempo men Stenlille kommer heldigvis ikke rigtig til de helt store chancer. Rønow får endnu en stor chance på langskud for at lukke kampen, men desværre svigter børnelærdommen, med at kigge på snørrebåndene.... så bolder styger langt over mål! Efter at have samlet kræfter i små 40 min kommer Wølle igen på banen med 15 min tilbage, og får tilført den efterhånden noget trætte midtbane ny energi og selvfølgelig på vanlig "sikker" stil holder han på bolden nede var modstanderens hjørneflag eller de tager ihvertfald ikke bolden fra ham uden han falder.... Kampen ender, efter nok noget af det bedste spil vi har præsteret i år, med en yderst fortjent 2 - 1 sejr til os! Kampen spiller bliver, helt fortjent Jens-Christian med hele 10 stemmer, han var allevejene og en stor årsag til at Stenlilles ellers dygtige angribere ikke kom til flere chancer. (..og 10 stemmer koster jo som bekendt!)
15/08/10 FMO
I den sidste kamp før en velfortjent sommerpause var vi stortset tilbage i vante opstilling, hvilket også tydeligt kunne ses ihvertfald i de første 20 min. MEN inden kampen kom igang stødte vi på de første forhindringer, intet vand hverken til drikkedunke eller bad bagefter begge ting er problematiske ihvertfald når temperaturen umiddelbart inden "kick off" er 23C - heldigvis var hjemmeholdet klar med noget indkøbt vand så den første udfordring blev løst, den anden blev klaret hjemme i klubhuset!
Til kampen - vi kommer rigtigt fornuftigt fra start, er spilstyrende, Kr. Eskildstrup havde ikke meget at byde på i starten så der var rigtig god plads til at spille bolden rundt på! Efter små 5 min kommer vi på 0-1 ved Theis efter en god frispilning fra Wølle (eller var det svigersøn...). Det bliver 0-2 ved Wølle, efter en solotur af de lidt større (det tappede vist også en del på kræfterne..), hvor adskillge sagesløse forsvarsvarspillere forsøger at få fat i bolden, men Wølle holder godt fat i den og ender med at drible forbi målmanden og score sikkert. 0-3 kommer efter hjørnespark fra venstre side, bolden kommer godt ind over, Kr. Eskildstrups målmand forsøger at få fat i den men kikser, bolden dumper ned til Theis, der sparker den knaldhårdt i nettet. Foran med 3, efter kun 20 min, falder tempoet noget og Kr. Eskildstrup kommer mere med dog uden at have nogle virkelige farlige forsøg. Mod slutningen af første halvleg opstår en meget omdiskuteret episode, Kr Eskildstrups målmand forsøger at få fat i en dybstikning, men undervurderer Theis' hurtighed, Theis får spillet bolden til Wølle der igen dribler lidt inden han skyder mod det tomme mål. Netop som bolden er på vej i kassen, kommer der en forsvarspiller fra Kr.Eskildstrup "flyvende" og parrerer bolden med hånden. Alle på banen kunne se det, undtagen dommeren, hans eneste kommentar; "kunne ikke se noget for solen!" så spillet fortsatte! Vi kunne gå til pausen foran 0-3.
I pausen fortager vi 3 udskriftninger og bliver enige om at vi skal tilbage til det spil som vi lagde udmed - desværre lykkedes det ikke helt og 2. halvleg bliver en noget rodet affære. Theis for dog scoret til både 0-4, 0-5 og vi har nok chancer til minimum 5 mål mere, men Kr. Eskildstrups målmand får specielt i 2 halvleg sat nogle rigtige gode og flotte redninger. Det hele ender med at Kr. Eskildstrup får reduceret til 1-5, på vel den eneste chance som de havde i kampen.
Dagens spiller - referente med hele 12 stemmer (det minder om aftalt spil, men jeg skal nok give den boks!)
Efter kampen var der grillmad i klubhuset - mere end 30 personer mødte op (virkelig rart at der er opbakning om et sådant arrangement!)
Vi slutter sæsonen på 2. pladsen, 7 point efter St. Merløse men med en kamp færre (vi har en udsat mod Agnes 2) - Vi startede med 2 sejre, herefter røg vi ind i 3 nederlag i træk (periode hvor vi ikke havde mulighed for at stille med nogenlunde samme hold hvergang), herefter 7 sejre i træk - så hvis vi kan fortsætte stimen så ser det rigtig godt ud når sæsonen slutter i Oktober.
03-07-2010 / FMO
Nedenstående referat er udelukkede baseret på tilfældige telefonsamtaler med deltagere, samt løse rygter da referente desværre ikke kunne deltage.
I forårets næst-sidste kamp, og samtidig den første i efterårsturneringen tog vi imog Ugerløse hjemme. På forhånd vidste vi at det kunne blive en svær kamp, da vi i den omvendte kamp for små 3 måneder siden, kun med hiv og sving fik hævet en 3-2 sejr hjem. Desværre var vi til kampen hårdt ramt af skader, samt en del afbud - så vi måtte virkelig ud at søge i old-boys rækkerne. Heldigvis havde det ene af vores old boys hold allerede afsluttet deres turnering, så de var friske på at deltage nu hvor det kneb!
Efter sigende var Ugerløse spilstyrende i første halvleg og førte også 0-1 ved pausen, i anden halvleg fik vi bedre styr på spillet, fik udlignet til 1-1 ved Fredriksen på et mål der i følge spillerne fra Ugerløse burde have være underkendt for off-side, andre spillere fra Hvalsø mente absolut at scoringen var OK. Målet til 2-1, et rent energi mål af Folle, der får presset en Ugerløse spiller (lidt hårdt mente nogen...), men der blev ikke fløjtet og så sparkede Folle bolden sikkert i kassen! Herefter var det somom Ugerløse ikke længere fokuseret på at spille fodbold, men brugte mere tid på dommeren. Dette gav os et klart overtag hvilket resulterede i en forholdsvis komfortabel sejr. Målene til henholdvis 3-1 & 41 stod Hermansen for, mens Troels fik lov til at afslutte det hele til en fortjent arbejdssejr på 5-1.
Sidste kamp er ude mod rækkens bundprop - Kr Eskildstrup, men som vi har set før er de ofte skarpe på dage, så det bliver absolut ingen "walk-over"
HUSK at vi efter sidste kamp hjemme i klubhuset har en lille sommerafslutning med Grill og Øl - alle der har været med er velkommen til at dukke op Jeg skal bare lige have besked senest fredag 25/6 så vi kan nå at få det hele på plads!
22/06/2010 - FMO
Efter 4 sejre i træk var Agnes 1, på denne solrige dag draget til Vigersted/Kværkeby for, forhåbentligt at hente den femte sejr i træk. I forhold til sidste kamp var der igen kun ganske få ændringer afbud fra Lens & Morten "svigersøn" gav plads til Wessel og Dankert. Kampen startede egentlig planmæssigt, vi får rimeligt godt fat, og bolden bliver egentlig spillet fornuftigt rundt, chancerne kommer da også i en lind strøm. Allerede efter små 10 min slipper Wølle fri i højre side, han kunne egentlig selv skyde, men uselvisk vælger han at spille Frands som er helt fri midt for mål, og som blot skal sætte indersiden på til en 0-1 føring! Rigtigt flot mål! MEN efter dette er det som om energien mere eller mindre forsvinder fra samtlige Hvalsø spillere, Vigersted/Kværkeby bliver dominerende og får efter 20 min også fortjent udlignet til 1-1, på et iøvrigt meget flot langskudsmål! I resten af halvlegen halser vi konstant efter Vigersted/Kværkeby spillerne! Theis må midt i halvlegen lade sig udskifte, en velkendt fiber i baglåret er vendt tilbage! Dette betyder et par hastige rokeringer - vi får stabiliseret spillet, men pausen falder, set fra vores synspunkt på et rigtigt godt sted! I pausen træder Rotten virkelig i karakter, der bliver uddelt skidebalder til stort set alle spillere! Et par taktiske rokeringer og vi er klar til 2. halvleg! Det virker somom skidebalden har hjulpet, vi står meget bedre på banen, for stort set lukket ned for Vigersted/Kværkebys spil - det er meget begrænset hvad de kommer til af chancer i 2. halvleg. Efter 20 min kommer forløsningen, Wølle får en rigtig god friløber (tror det var Ushe der spillede ham fri, lige inden han også må udgå med en fiber!), og på sin karakteristiske måde afdribler han en sagesløs målmand og sparker sikkert bolden i kassen til en 1-2 føring. Herefter går det stærkt - på det efterfølgende angreb, presser Erik Vigersted/Kværkebys højre back, og han bliver muligvis lidt forvirreret, han vælger ihvertfald at spille Wølle helt fri midt for mål. Dette gøres ikke ustraffet - Wølle sparker igen bolden sikkert i kassen til en 1-3 føring. Sidste mål falder på straffe, Siggier sparker bolden hårdt ind i feltet hvor en spiller fra Vigersted/Kværkeby vælger at parrerer skudet med hånden - dommer tøver ikke og dømmer korrekt straffe! Igen, og for 6 gang i sæsonen omsætter Wølle et straffe til mål! Kampen slutter fortjent med en 1-4 sejr til os!
En hård sejr i en faktisk meget fair spillet kamp på en varm sommeraften - En kamp der nok mest vil blive husket for den skidebalde som Rotten fortjent uddelte i pausen, samt Wølles vaske ægte hatrick! Dagens mand og ny topscore - Wølle med hele 8 stemmer (=box!)
16/06/2010 FMO
For at vi skulle hænge på i toppen af rækken skulle Såby sendes hjem med et nederlag. Igen var der kun ganske få ændringer iforhold til de sidste kampe hvilket giver en naturlig stabilitet som er vigtig for at kunne vinde, specielt de tætte opgør, som kampene mod Såby altid bliver! Kampen startede med at vi var boldstyrende, får spillet boldene fornuftigt rundt, måske ikke så hurtigt, men den kommer godt rundt i kæderne og får Såby spillerne til at løbe en del forgæves. Vi får ikke rigtig skabt nogle store chancer, og det lukrerer Såby lidt på, pludselig får de opsnappet bolden i vores højre side og i løbet af ganske få afleveringer får de spillet deres angriber helt fri, som resolut sparker bolden forbi en sagesløs Lennart - bagud 0-1, ikke lige den start vi havde håbet på! MEN vi fortsætter vores spil, kommer lidt længere frem på banen, og står efterhånden også bedre og bedre på midten (godt styrent af Lens og Olsen i den bagerste kæde!) således at vi får lukket Såbys spil ned! Små 10 min efter Såby's scoring op den første diskutable situation (ihvertfald set fra Såbys side), vi får etableret et godt angreb i venstre side, Morten Svigersøn får en dyb stikning og på med sine efterhånden velkendte finter snyder han en Såby spiller på kanten af felter hvorefter denne spiller nærmest "vælter" ind i ryggen på ham - dommer tøver ikke, straffe (om den skulle have været fulgt op af en advarsel står fortsat hen i det uvisse!). Wølle omsætter straffesparket meget sikker til udligning 1-1. På vores efterfølgende andgreb, opstår kampens 2 diskutable situation (igen set fra Såbys side) - Theis har bolde i Såbys straffesparksfet, der kommer en Såby spiller (iøvrigt den samme som fra den første diskutable situation!) og giver Theis en kraftig skuldertakling, som måske ikke sidder helt på skulderen, men mere omme i ryggen og yderligere er bolden ej heller inden for spiller afstand, derfor dømmes der igen korrekt straffe! Igen omsætter Wølle dette med vanlig sikkerhed dette til en 2-1 føring - hvilket også er resultatet ved pausen! Efter små 10 min spil i anden halvleg opstår kampens 3. diskutable situation (igen, igen set fra Såbys side), Theis får en noget dyb stikning i venstre side af banen, Såbys målmand tøver en anelse i sit løb ud mod bolden, hvilket betyder at Theis og målmanden stort set når frem til bolden samtidigt, Theis kaster sig ned og får prikket bolden forbi målmanden og ind i målet til en 3-1 føring. Ifølge Thies prikker han bolden med tåen, mens Såbys målmand mener han stempler bolden i mål. Målet godkendes og Såbys målmand fortæller herefter højligt sin utilfredshed med kendelsen og dommer bliver vist nok kaldt en masse der ikke rigtig hører hjemme i et referat. Da dette vredesudfald fortsætter lang tid udvises han til sidst (direkte rødt!). Foran 3-1 og yderligere 11 mod 10, sætter vi fejlagtigt tempoet ned, Såby kommer mere og mere med i kampen og kommer også tætter og tættere på scoring. Med 15 min igen, får Såby reduceret til 3-2 på hovedstød efter et hjørnespark. Herefter gribes vi lidt af panik, bliver "bange" for at have bolden, menSåby fortsætter med at presse og med 10 min igen får de da også udlignet til 3-3, et mål der er en tro kopi af Såbys første mål, iøvrigt også scoret af samme spiller. Heldigvis vækker det mål os, og vi kommer igen op i gear, begynder at spille bolden rundt. med 5 min igen får Wølle bolden midt på banen laver en perfekt stikning til Ushe der løber fra alt og alle og med sikkerhed og præcision sparker bolden i kassen til en 4-3 føring, der også blev kampen resultat! Dette var ikke blot en sejr og 3 point på kontoen, det var en sejr i lokalopgøret og det er en af de vigtigste i sæsonen! Kampens spiller for anden gang i træk - Olsen, denne gang med hele 7 stemmer (det lugter lidt af box.....)
Sidst men ikke mindst viste vi vejen for Hvalsø første hold der lørdag den 12-06 skal spille oprykningskamp netop med Såby!
12/06/2010 FMO
Efter sejre i de to foregående kampe var kravet hvis vi skulle hænge på i toppen en sejr over Undløse. Som i de to foregående opgør var der kun ganske få afbud (...det er nemt at være holdleder!). En enkelt debutant (Kasper) var der også blevet plads til, og hvilken debut, 2 kasser - det lugter lidt af en box... Fra første fløjt var vi spilstyrende, havde klart bolden mest og fik den spillet rigtigt godt rundt mellem kæderne - Undløse spillerne løb forgæves rigtig mange gange. MEN vi skabte ikke rigtig de helt store oplagte målchancer, det blev kun til et par forkølet forsøg udefra. Efter ca. 15 min kom den første rigtige store chance, vi kommer til baglinien i højre side og får slået bolden godt inde over, hvor Theis stiger til vejs og får sat panden på bolden der suser forbi den ene opstander. Dette blev ligesom startskuddet til en rigtig god periode, der bød på hele 3 mål! Efter 20 min kom den første scoring, Ushe afdribler 3 (eller var det 4) Undløsespillere i bedste Laudrup stil, sparker bolden sikkert i kassen til en føring på 0-1. På det efterfølgende angreb nedlægges referenten på kanten af feltet, frispark, Theis sender bolden direkte forbi muren, målmanden og sikkert ind i kassen til en føring på 0-2. Trejde scoring kom efter et meget flot opspil, igen i højre side af banen, hvor Wølle bliver spillet helt fri og uselvisk lægger bolden i over hvor Kasper kommer flyvende ved bagerste stolpe og sparker bolden i kassen, 0-3 - dette var også stillingen ved pausen! Selvom vi i pausen aftaler at fortsætte, er det somom at vi står lidt på bremsen, Undløse får mere og mere spil men de skaber (heldigvis) ikke rigtig nogle store chancer, men de kommer tættere og tættere på, efter små 15 min får de så reduceret til 1-3. Herefter forsøger vi at lægge mere pres på, det lykkes da også, Kasper har et par store chancer som han nok på en god dag (uden debut nerver!) sparker i kassen. Men det lykkedes først at få scoret da Morten "svigersøn" med masser af energi takler sig igennem Undløses forsvar i venstre side og med de sidste kræfter får skubbet bolden ind over stregen til en føring på 1-4. Istedet for at forsætte går vi ned i tempo (måske er det trætheden der satte ind...), Undløse får skabt nogle chancer, mest på kontra, men Jens-Chr redder flere gange flot, men efter små 30 min må han kapitulerer, og Undløse får reduceret til 2-4. Til sidst i kampen får Kasper scoret sit andet mål til slut resultatet 2-5. Alt ialt en kamp hvor vi har masser af spil, men når vi kommer foran slapper vi måske lidt for meget af, MEN PYT det er yderligere 3 point på kontoen OG når vores andet Hvalsø hold i denne række så går hen og vinder 2-0 over Jystrup, Ja så er der pludselig ikke længere så langt til toppen! I næste uge står den på vaske ægte lokalopgør hjemme mod Såby - Vel mødt!
06/06/2010 FMO
For første gang i år var holdet til dagens kamp kun ramt af et enkelt afbud, hvilket store dele af kampen også bar præg af. Vi startede godt, stod rigtigt på banen og var klart spil styrende - det var yderst begrænset hvad Benløse kom til i hele første halvleg. Vi spillede bolden rigtig godt rundt, producerede masser af chancer vi manglede dog bare lige at få bolden i kassen. Det lykkedes efter små 15 min spil, mehmet modtager bolder på midten af banen på elegant vis afdribler han to (eller var det tre..) Benløse spillere og serverer en perfekt aflevering til Theis i venstre side, Theis sparker resolut bolden ind bag en iøvrigt meget ung målmand til en fortjent føring på 1-0. Vi fortsatte det gode spil, og referenten får efter et-to spil med Wølle en gigant chance som misbruges på det skammeligste (efter kampen var der nogen der sagde at Theis var helt fri på midten ... ). Vi fortsatte med at producerer chancer og der var flere som vi burde have scoret på.... DESVÆRRE får Benløse en tilfældig chance - vi får ikke clearet bolden ordentligt i vores venstre side, den bliver sparket højt ind over hvor Troels kæmper hårdt med en Benløse spiller - der rammer bolden tilfældigt (sådan ser det ihvertfald ud!) oven i hovedet og den sidder helt ude ved stolpen uden chance for Lennart, udligning til 1-1 var en realitet! Heldigvis fortsætter vi med at spille bolden rundt og producerer stadig chancer. Ca 5 min før pausen bringer vores mindst bevægelige, men dog meget træfsikre angriber (Wølle) os foran med 2-1 efter et meget godt opspil hvor Benløse spillerene nærmest blot så til...
Anden halvleg, vi fortsætter hvor vi slap før pausen og får tilkæmpet os et godt overtag. Vi kommer foran 3-1 efter et hjørnespark hvor Theis lægger bolden flat ind over, Rød får på fornem vis screenet en Benløse spiller væk, Wølle står solidt placeret en ½ meter fra målstregen og sparker bolden i kassen. Umiddelbart efter kommer vi på 4-1, Frands spiller undertegnet fri på kanten af feltet og via en Benløse spille sendes bolden over til en helt fri Theis der resolut og som vanligt knald hårdt sparker bolden i kassen! Foran 4-1 trækker vi os noget, mister initiativet, står ikke længere godt på banen hvilket naturligvis betyder at Benløse kommer længere frem og får flere chancer, og derfor får de reduceret til både 4-2 og 4-3, inden vi igen får lukket deres spil ned og fortjent hiver sejren hjem!
Alt i alt en rigtig god kamp, hvor vi nok spillede noget af det bedste vi har gjort i år det lover godt for de kommende kampe.. Og dagens mand var Lens med 4 stemmer (fortjent!)
26-05-2010 /FMO
I syvende runde af turneringen var noget afbudsramt Agnes 1 (kun 12 mand!) draget til Jernløse for efter 3 nederlag i træk forhåbentligt at hive 3 point til kontoen (det var ihvertfald målsætningen!)
Første problem - ingen målmand, da 3 Old Boys hold spiller denne aften. Det betyder at vi må "købe" Troels, det var ikke billigt! (vi må håbe holdkassen har råd næste gang når kasseren er med!)
Kampen startede i et fornuftigt tempo, godt nok havde Jernløse bolden mest, men de skabte ikke rigtig de store chancer (heldigvis for det for vi skulle lige bruge lidt tid til at få organisationen på plads. Efter ca 15 min får vi skabt en stor chance ved Siggier, der modtager en god aflevering i dybden snyder et par forsvarsløse spillere fra Jernløse og er pludselig helt fri i venstre side, Siggier sparker bolden hårdt mod mål - om det er et skud eller en aflevering står fortsat hen i det uvisse, men bolden kom ihvertfald ikke i mål. Efter 25 min lykkes det endelig at få scoret, Wølle får bolden i dybden, da løbet pt ikke er i højsædet, spiller han bolden tilbage til en helt fri Mehmet der resolut sparker den i kassen uden nogen chance for målmanden. Anden halvleg forløber præcis som første Jernløse har bolden mest, men efterhånden står vi rigtig godt på banen og der er ikke mange chancer Jernløse for tilkæmpet sig - og når de endelig kom frem til noget er Troels hamrende sikker (sikke en reaktionsevne, han må have været et talent engang!). Scoring til 2-0 faldt, set med vores øjne på det helt rigtige tidspunkt - vi får et hjørnespark i venstre side, bolden dumper ned til Mehmet ca midt i Jernløses straffesparksfelt - og han tager sig rigtig god tid (der er da heller ikke nogen spillere fra Jernløse der forsøger at tage bolden fra ham), så først en skudfinte med venstre ben, herefter bolden over til højre endnu to skudfinter, før han så endelig skyder (med højre) og placerer bolden helt ude ved stolpen, uden chance for hverken målmand eller Jernløse spillere.
Alt i alt en kamp uden meget poleret fodbold, men det var 3 point til kontoen og nu er vi tilbage (forhåbentligt) på rette kurs. Vel mødt næste onsdag hvor vi tager imod Benløse hjemme! (så må vi håbe at der kommer en dommer...)
24/05/10 FMO
Sæsonens 4 kamp kom Jystrup på besøg - et hold som vi traditionelt har det svært mod og denne gang var absolut ingen undtagelse!
Men først var der lige dommeren, eller var der ? - for han kom slet ikke (yderst beklageligt!) - da Jystrup ikke ville dele dommergerningen (1 halvleg til hver) ja så måtte undertegnet træde til. Til alt held var vi 14 spillere så det gav ikke anledning til mandskabsproblemer!
Vi startet kampen noget usikkert men fik dog spillet bolden rimeligt godt rundt, desværre var Jystrup utrolige effektive og fik hurtig udnyttet 2 fejl / misforståelser i vores bagerste rækker og vupti så var vi bagud med 2-0. MEN så startede Theis et "one-man" show og i løbet af små 5 min så havde han lavet 2 mål og dermed udlignet Jystrups føring. Efter disse scoringer kom vi bedre med men fik desværre ikke skabt de store chancer så denne stilling holdt halvlegen ud. 2 halvleg startede næsten som første med usikkerhed og misforståelser - Jystrup fik hurtigt bragt sig foran 3-2 på en tilbagelægning der blev "hængende i den knoldede bane" ... Vi kom aldrig rigtig over denne scoring og selvom vi lavede nogle taktiske rokeringer fik vi ikke rigtig skabt de store chancer, det blev ved nogle "forkølet" langskud der aldrig blev rigtige farlige. Til trods for at Jystrup spillede i undertal i 20 min i 2 halvleg (en hjælpende hånd fra dommeren vil nogen sige, mens andre mener at reglerne blot blev fulgt..) fik Jystrup stille og roligt overtaget og det udnyttede de utroligt effektivt til yderligere 3 mål, så vi blev slået med hele 6-2 i egen hule!
Der er ikke meget at sige til dette nederlag - de var bare bedre end os! Og næste kamp, tja det er mod endnu et ubesejret hold (St. Merløse!) - så hvis vi vil være med i toppen er tiden inden til en sejr!
Dagens mand med hele 6 stemmer og iøvrigt også topscore: Theis!
30-04-2010/FMO
I Sæsonens 3 kamp var et noget afbudsramt Agnes 1 hold draget til Stenlille - en kamp som vi i forvejen regnede med ville blive svær da Stenlille, præcis som os, havde vundet deres 2 første kampe. Kampen gav også debut til to helt nye spillere, Frants og Jesper - velkommen til!
Inden vi går til kampen, lige et par kommentarer om de ydre omstændigheder: Græstæppet på banen var sådan set udemærket det var bare synd at der kun var græs på 20% af banen! Resten mindende mere om den jyske hede efter en varm sommer, knoldet og indimellem belagt med græstørve og ABSOLUT ikke velegnet til fodbold! Og ydermere havde bønderne omkring Stenlille ligeledes valgt at tømme deres gyldetank ud over markerne (føj hvor der stank!) - Når men det var jo lige for begge hold!
Selve kampen var meget intens med masser af fight og utroligt få chancer. Vi starter lidt usikkert, formentlig fordi der var mange nye spillere med og vi skulle lige finde hinanden. Så Stenlille har meget bolden i kampens første 15-20 min, men de formår ikke rigtigt at skabe noget. Det samme gælder iøvrigt os vi får lukket rigtigt godt af både på midten og i forsvaret. Ca 5 min før pausen for vi en oplagt mulighed for at overtage spille da Stenlille efter en intens nærkamp får et gult kort og bliver reduceret til 10 mand de næste 10 min. Vi får sådan set spilovertaget, men formår ikke rigtigt at få det omsat til de store chancer! Midt i halvlegen falder kampens eneste mål (..eller eneste godkendte mål!) - Stenlille for fejlagtigt tilkendt et indkast i højre side af banen, de kaster ind i feltet, Jens-Chr. får delvist clearet bolden, men desværre rammer den en Stenlille spiller og ryger i luften over til en anden Stenlille spille (ca 3 m udenfor feltet) der nærmest med rygget til målet trykker af, bolden rammer først den ene opstander hvorefter den rammer den anden og går i mål! Et flot mål, men også noget heldigt. Herefter forsøger vi at presse spille frem og det lykkedes også til dels, vi scorer rent faktisk også - efter et virkeligt flot opspil Troels header bolde ud i højre side til en helt fri Sille, der beherske sender en flad aflevering ind foran mål hvor Jesper resolut sparker bolden i mål, MEN desværre bliver noget tvivlsomt annulleret for off-side (ihvertfald set fra referentens udemærket position midt på banen!)
Så vi led sæsonen første og forhåbentlige eneste nederlag i en kamp hvor det mest retfærdige resultat, set udfra spil og chancer, nok havde været 0-0. Men der er ikke andet for en vi må op på hesten igen og i næste uge gæster Jystup Hvalsø stadion og så er det jo op til os igen at melde os ind i topstriden.
Sidste men ikke mindst, for første gang i år kiksede afstemningen, kasseren "glemte" at dele stemmesedler ud - det skal nok ikke ske igen uden at det koster en tår til at slukke tørsten med..
21.04.10 /FMO
I Sæsonens 2 kamp tog Agnes 1 imod Kr. Eskildstrup, et hold som vi altid vinder over men det er aldrig med poleret fodbold og denne skønne forårsaften var ingen undtagelse! Der var comeback til Tore og hvilket et, han gik direkte ind i start opstillingen, lavede et flot hovedstødsmål og sidst i 2. halvleg fik han efter nogle snævre driblinger tilkæmpet sig et straffespark - GODT gået!
I starten af kampen stod Kr Eskildstrup meget kompakt på banen, vi var i boldbesiddelse men bevægede os ikke ret meget hvilket gjorde det meget vanskeligt! Endelig med små 5 min igen af første halvleg kom forløsningen, bolden blev lagt ind over til en helt fri Tore som sikkert headede den i nettet. Dette var den mest sindsoprivende episode i første halvleg, måske lige bortset fra den parering som en spiller fra Kr Eskildstrup lavede da Theis blot skulle sparke bolde ind i et næsten tomt mål, på forunderligvis så dommeren ikke denne håndboldredning og dømte hjørnespark istede for straffe - uforståeligt for alle! 2. halvleg startede vi væsentligt mere aggressivt, hvilket gjorde at Kr Eskildstrup tabte bolden meget hurtigt. Det var da også efter en bolderobring i højre side hvor Troels fik bolden lagde en perfekt aflevering til Theis der løb fra hele forsvaret og sikkert passerede keeperen til en 2-0 føring. Målet til 3-0 var også Theis, et udemærket opspil i venstre side hvor den ender hos Theis som igen med samme sikkerhed sender den i mål (demed satte Theis en tyk streg under det faktum at den manglende træfsikkerhed fra kampen mod Uggerløse var vendt tilbage!). Herefter trak vi os lidt længere tilbage og Kr. Eskildstrup fik reduceret hvilket der set fra referentens position lignede et par misforståelser i vores bagerste rækker (men det er der jo nok delte meninger om..). Målet til 4-1 på straffe (begået mod Tore) sikkert sat ind af Wølle, der således samtidig satte sig på topscoreværdigheden efter 2 runder. Alt ialt var spillet ikke godt men det gav 3 point på kontoen og det er nok det eneste vi kan tage med fra denne kamp, der er ingen tvivl om at vi skal have et andet spil frem hvis vi skal vinde i Stenlille om en uge. Sidst men ikke mindst, dagens mand, med nok det mindst mulige antalt stemmer (2) - Jacob Olsen!
14-04-2010 / FMO
|
På en af årets første rigtige "lune" forårsdage var Agnes 1 holdet draget afsted til sæson premieren mod Uggerløse. Desværre var vi ramt af en del afbud så vi kunne kun lige mønstrer 12 mand - i blandt de 12 var der comeback til Morten Kassér, som havde holdt knapt et års pause (velkommen tilbage!) Kampen startede noget usikkert fra begge hold sikker både fordi banen var ekstremt knoldet og teknikken måske var blevet lidt "rusten" i løbet af vinterpausen! Uggerløse stod meget højt på banen hvilket betød, at vi med relativt enkle midler kunne komme til forholdsvis store chancer. Første store chance tilfaldt da også os, på forunderligvis "krøllede" Erik-Post sig gennem forsvaret og var pludselig alene med Uggerløses målmand - desværre blev den store chance misbrugt på det skammeligste. På et efterfølgende angreb så vi pludselig noget skidt ud i forsvaret og Uggerløse bragede et skud på den ene opstander. Det første mål tilfaldt os efter et godt samarbejde i venstre siden mellem Theis og Morten kassér - Theis spillede Morten, der afdriblede to mand (utroligt efter et års pause!) og efterfølgende resolut skød bolden i kassen. Herefter trak vi os lidt tilbage på banen lod Uggerløse have bolden mens vi levede på kontra. Desværre betød dette også at Uggerløse kom mere med i kampen og midt i halvlegen fik de udlignet på et iøvrigt flot lop over sagesløs Lennart. Mod slutningen af halvlegen fik vi en rigtig god kontra i venstre side af banen - kontra'en blev drevet af Wølle der også selv afsluttede med scoring (.. efter endnu en af de kendte "Wølle skud finter"). 2. halvleg forløb stort set som første, Uggerløse havde bolden mest mens vi fortsatte kontraspillet. Efter ca. 10 min, får Theis bolden i venstre side afdribler sin direkte modspiller og har kurs direkte mod målet, der kommer yderligere 2 spillere til fra Uggerløse og Theis kommer i klemme i en sandwich, dommer dømmer korrekt straffe som Wølle sikkert omsætter til en 3-1 føring. Efter 20 min opstår en meget omdiskuterede episode, undertegnede påstår at en af Uggerløse bedste spillere havde frit løb mod mål og derfor var det nødvendigt at hive ham i trøjen således at det meget lovende angreb blev stoppet, andre i forsvaret påstår at de var på plads og klar til at takle men resultatet var 10 min pause til undetegnet og angrebet blev stoppet! Heldigvis indkassrede vi ikke nogle mål i den periode hvor vi var i undertal! Mod slutningen af kampen får Uggerløse reduceret igen til kampens slutresultat 3-2 til os! Alt i alt en lovende start på sæsonen hvor målsætningen endnu engang er første pladsen i rækken. Lennart blev fuldt fortjent dagens mand i skysovs med 6 udaf 12 stemmer!
10/04 FMO
|
Sæsonens 4 kamp kom Jystrup på besøg - et hold som vi traditionelt har det svært mod og denne gang var absolut ingen undtagelse!
Men først var der lige dommeren, eller var der ? - for han kom slet ikke (yderst beklageligt!) - da Jystrup ikke ville dele dommergerningen (1 halvleg til hver) ja så måtte undertegnet træde til. Til alt held var vi 14 spillere så det gav ikke anledning til mandskabsproblemer!
Vi startet kampen noget usikkert men fik dog spillet bolden rimeligt godt rundt, desværre var Jystrup utrolige effektive og fik hurtig udnyttet 2 fejl / misforståelser i vores bagerste rækker og vupti så var vi bagud med 2-0. MEN så startede Theis et "one-man" show og i løbet af små 5 min så havde han lavet 2 mål og dermed udlignet Jystrups føring. Efter disse scoringer kom vi bedre med men fik desværre ikke skabt de store chancer så denne stilling holdt halvlegen ud. 2 halvleg startede næsten som første med usikkerhed og misforståelser - Jystrup fik hurtigt bragt sig foran 3-2 på en tilbagelægning der blev "hængende i den knoldede bane" ... Vi kom aldrig rigtig over denne scoring og selvom vi lavede nogle taktiske rokeringer fik vi ikke rigtig skabt de store chancer, det blev ved nogle "forkølet" langskud der aldrig blev rigtige farlige. Til trods for at Jystrup spillede i undertal i 20 min i 2 halvleg (en hjælpende hånd fra dommeren vil nogen sige, mens andre mener at reglerne blot blev fulgt..) fik Jystrup stille og roligt overtaget og det udnyttede de utroligt effektivt til yderligere 3 mål, så vi blev slået med hele 6-2 i egen hule!
Der er ikke meget at sige til dette nederlag - de var bare bedre end os! Og næste kamp, tja det er mod endnu et ubesejret hold (St. Merløse!) - så hvis vi vil være med i toppen er tiden inden til en sejr!
Dagens mand med hele 6 stemmer og iøvrigt også topscore: Theis!
30-04-2010/FMO
|
|
09-09-10 Tottenhams landsholdsangriber Jermain Defoe er ude i mindst seks uger med en ankelskade, bekræfter manager Harry Redknapp. Læs mere...09-09-10 John Toshack er trådt tilbage som landstræner for Wales. Læs mere...09-09-10 Brøndby må undvære deres vigtige førstemålmand Stephan Andersen i resten af efterårssæsonen efter et uheld under torsdagens træning. Læs mere...Nyheder leveret af: SportenKort.dk
|