1-1 Jesper Frederiksen
Der var lagt i kakkelovnen til skæbnekamp, da Hvalsøs førstehold i weekenden besøgte Svogerslev, som har den tidligere Hvalsø-keeper Morten Rasmussen og far ved roret. Mens Svogerslev med en sejr kunne få et afgørende hul ned til Hvalsø, kunne Hvalsø overhale Svogerslev og tage andenpladsen, som giver oprykning.
Kampen blev spillet på et rædsel af en fodboldbane, som ikke inspirerede nogen af holdene til at spille poleret fodbold. I stedet var der dømt decideret slagsmål om overherredømmet på midtbanen. Her ydede Anders Linnet og især Lasse Vallø en forbilledlig indsats i et sandt arbejdsraseri, som betød, at Hvalsø var mest i boldbesiddelse kampen i gennem. På trods af det var der meget få chancer i begge ender af banen.
Efter ca. et kvarter nedlagde Martin Hansen en modspiller i feltet. Den debuterende målmand, Christian, reddede smukt det efterfølgende straffe, men Svogerslevs synder var hurtigt over returen og scorede til 1-0. Kampen var især i anden halvleg præget af hårdt spil og den del gule kort til følge fra kampens glimrende dommer. Selv om Hvalsø i en periode spillede 9 mod 11, lykkedes det at udligne kort før tid. Frederiksens indlæg fra venstre susede over Svogerslevs målmand, som var hårdt presset af Jacob Lykke, og fortsatte helt i mål via overliggeren. Med tre kampe igen, kan Hvalsøs førstehold dermed stadig selv afgøre, om det rykker op i serie 1.
|
|
09-09-10 Tottenhams landsholdsangriber Jermain Defoe er ude i mindst seks uger med en ankelskade, bekræfter manager Harry Redknapp. Læs mere...09-09-10 John Toshack er trådt tilbage som landstræner for Wales. Læs mere...09-09-10 Brøndby må undvære deres vigtige førstemålmand Stephan Andersen i resten af efterårssæsonen efter et uheld under torsdagens træning. Læs mere...Nyheder leveret af: SportenKort.dk
|