Blåt hold lagde ud lørdag den 29.5.2010 ved SBU stævnet i Himmelev mod nogle af amtets aller bedste hold- fra RB06, Fløng/ Hedehusene, Himmelev og Svogerslev.
Til trods for overmagten gik man til makronerne med godt humør og kampgejst. Der var dog alligvel noget der manglende- nemlig gode afslutninger .De første kampe blev da også tabt med 1 eller 2 mål pr. kamp. Først i den allersidste kamp mod Svogerslev gik det helt galt.
Holdet var træt og lettere opgivende og løb derfor ind i et 5-0 nederlag.
Selvom resultaterne ikke var prangende, så var der mange gode momenter ind imellem, der lover godt for fremtiden.Bortset fra at det som sagt kneb lidt til sidst, ja så nød drengene at spille fodbold- og det er altid vigtigere, end at vinde.
Alt ialt er der noget at arbejde med de kommende måneder, hvor holdet stille og roligt skal bringes til at vinde i samme omfang som det "hvide hold"
Der var nærmest tale om et omegnsmesterskab, eller i det mindste en omegnsstyrkeprøve, da hvidt hold deltog i SBU stævnet i Tølløse ligeledes den 29.5.2010.
Første modstander var Lejre- der viste sig at være den hårdeste modstander. Forskellen var blot den, at vore spillere kæmpede som rasende , og kom da også til en række afslutninger. Resultatet 3-0 var derfor retfærdigt. Næste kamp mod Vipperød 2 var en walk over, selvom vi fik en slem forskrækkelse , da Vipperød scorede efter 30 sekunder.Der var dog tale om niveauforskel. 8-1 i vort favør.Hvis ikke alle ville lave mål i anden halvleg ,og nærmest stod i vejen for hinanden, ville vi have vundet endnu større.
Opgøret mod Såby blev også overstået med en solid scoring med 2 mål i hver halvleg og altså 4-0 i vort favør ,i en kamp hvor HIF var spilstyrende fra start til slutfløjtet..
Sidste kamp var mod Tølløse. Her sad vi også solidt på løjerne og vandt med hele 7-0 .
Alt ialt kom vi altså sejrende ud af samtlige "lokalopgør". At vi også kan vinde kampe siger lidt om, at selvom vi hygger os under "tilvænningsperioden" kan vi alligevel være med der hvor det sner.
Det bedste vi kan sige om indsatsen ,udover at samtlige drenge kæmpede en vis legemsdel ud af bukserne ,var at der ikke var tale om
solopræstationer- men om et godt sammenhold- der bl.a. kom til udtryk ved at samtlige spillere kom på scoringslisten- også de to målmænd, der skiftede til at vogte "buret".
For alle spillere gælder det, at vi træner hver mandag kl. 17.00-18.00 på bane 6. Der er et solidt fremmøde på 14-15 drenge hver gang. Vi kan imidlertid sagtens klare en tilgang på 2-3 raske drenge, der gerne vil spille fodbold, uanset om de har prøvet det før eller ej. Vi træner og spiller kampe udelukkende på 5 mands baner med små "minimål"- Det indebærer, at alle får mange boldberøringer, hvilket er med til at garantere, at alle bliver boldsikre uanset udgangspunkt.
Glæden over spillet med den runde bold vil dog ikke blive overskygget af ønsket om sejre m.v.- Vi er fortsat i "indlæringsperioden"
og et muntert socialt samvær har førsteprioritet. "